I uge 45, 49, 1, 5, 9, 13, 17, 21, 25, 29, 33, 37, 41, 45, 49
Varighed: ca. 50 minutter
Temaet henter inspiration fra de forskellige årstiders mest positive sider, hvor du bliver ført gennem den friske lyse tid og ind i den mørkere vintertid via lugtesansen, som påvirkes af citronmynte, geranium, appelsin og gran og forestillingen om årstiderne som langsomt passerer forbi.
Temaet indeholder 3 x saunagus og 1 x dampbad.
Under det første saunagus vil du opleve duften af citronmynte, som symboliserer forårets komme. Olien har efter sigende en forfriskende, stimulerende såvel som opløftende virkning, der gør den perfekt til at lindre træthed.
Under det andet saunagus bliver du introduceret for duften af geranium, som dufter sødt, nærmest citron- og rosenagtigt og leder tankerne mod sommeren. Den virker efter sigende afslappende og hudstimulerende. Geraniumolie virker sammentrækkende og afbalancerende på huden.
Herefter går vi i dampbadet, hvor krop og ansigt forkæles med maske og scrub, som skylles af under den varme bruser inden du hopper i det iskolde kar i 10-15 sekunder. I dampbadet vil du opleve duften af appelsin, som leder tankerne mod efteråret. Appelsinduften kan have en opkvikkende virkning og hjælpe med at fordrive tristhed eller træthed. Denne duft kan være en værdifuld ressource til at støtte dit følelsesmæssige velvære og fremme en sund mental tilstand.
Under det sidste saunagus bliver du beriget med duften af gran, som helt naturligt fører os ind i vintertidens hyggelige og mørke stemning. Gran har en dejlig jordagtig duft, der siges at lindre spændinger og angst.
Efter dette Saunatema serveres lidt sødt, lidt salt og væske.